
Naturbeskrivelse - Hul 10
Bakkerne blev dannet i slutningen af sidste istid for godt 20.000 år siden. Isen bevægede sig som store gletchere ned over Fyn - først fra nordøst og siden fra sydøst gennem Østersøområdet mod Lillebælt.
Disse gletchere virkede som bulldozere og skubbede den frosne jord op foran sig, hvorved de høje bakker dannedes. I en længere periode dækkede en stillestående ismasse desuden store dele af Sydvestfyn.
Siden har smeltevand og regnvand skåret dybe V-formede kløfter i de sandede bakker.