Dalkildegaards Alle 1, 5600 Faaborg

Har du nogle spørgsmål, så ring.

Telefon: 62 61 77 43

Tirsdag: Faaborg Dameklub

​Årsberetning for 2016 LÆS HER

Spilleplan 2017 KLIK HER

VELKOMMEN TIL FAABORG DAMEKLUB 2017

Vi kommer i Dameklubben for at spille golf og gøre det bedste, vi kan – men vi vil også have det hyggeligt og være en ”bred” klub, hvor alle kan spille med alle og hvor de bedste kan være en slags rollemodeller for os andre.

Vi har et max. handicap på 54. Vi glæder os meget til at komme i gang med den nye sæson og til at se både kendte og mindre kendte ansigter i vores Dameklub.

Tirsdag er damedag.

Vi spiller hver tirsdag i sæsonen, der i år begynder tirsdag den 4. april og slutter søndag den 8. oktober, hvor vi afholder afslutnings-turnering og årsmøde med efterfølgende festmiddag.

Der vil hver tirsdag bortset fra spisetirsdage være to faste udgange:

Kl. 09.00 (lodtrækning 8.45) start på hul 1, 3 og 4. Dermed større mulighed for socialt samvær efter spillet, idet flere slutter samtidigt.

kl. 13.00 (lodtrækning 12.45) Alle starter på hul 1.

Vil man spille kl. 16.30, skal man selv lave aftaler og selv bestille tid.

På spisetirsdage (se i spilleplanen) er der på grund af alternativt spil kun én fælles udgang kl.14.00 (mødetidspunkt senest 13.45) med start på hul 1, 3 og 4. Hvis nogle vil spille på andre tidspunkter disse dage, skal de selv bestille tid og er ikke med i dagens præmier.

Lodtrækning foretages blandt alle:

Det udfyldte scorekort afleveres senest 15 min. før lodtrækningen, som foretages mellem alle fremmødte. Man afgør på dagen, om dagsformen er til 9 eller 18 huller og ved lodtrækningen sørger man for, at der på hvert hold, der går ud, højst er én spiller, der på dagen foretrækker at nøjes med 9 huller.

Se i kalenderen vedr. spilleform og spisning.

For at blive medlem af dameklubben skal du have et handicap på 54 eller derunder og betale et kontingent på 250 kr. Indsættes på reg.nr.7681 konto 0007275860. Oplys DGU nr.

Som medlem kan man

·​frit spille hver tirsdag i sæsonen (i alt ca. 25 gange)

·​mod greenfee-betaling deltage i et par golfarrangementer til andre klubber

·​modtage præmier for birdie

·​deltage i dysten om bedste eclecticrunde

·​ved overskud efter sæsonen få et tilskud til den afsluttende festmiddag

Når medlemsskaren kendes, vil der blive foretaget en inddeling i 2 rækker.

Har du lyst til at se, hvad dameklubben er for noget men ønsker ikke at være fuldgyldigt medlem, er du velkommen til at deltage på tirsdage for et beskedent beløb på 30 kr. pr. gang og deltage i præmieoverrækkelsen for måneden men uden de øvrige rettigheder.

Beslutter du dig inden for den første måned for at blive medlem, kan det indbetalte beløb for dine prøvegange modregnes i kontingentet på de 250 kr.

Mange hilsener og på gensyn fra

Margit Weber margitweberrasmussen@gmail.com tlf.61773070

Eva Johansen eva@hot-el.dk tlf.20291052

Jytte Vangshold mail@faldsled.dk tlf.29902240

Marianne Durck marianne_durck@c.dk tlf.23329963

Kontakt din ​Golfklub i dag

Faaborg Golfklub

Dalkildegaards Alle 1

5600 Faaborg

Telefon: 62 61 77 43

E-mail: faaborggolfklub@sport.dk

web-master: keld@faabva.dk​

CVR: 15443049

Faaborg Golfklub
Dalkildegaards Alle 1
5600 Faaborg