Juniorer dominerede årets Pinseturnering i Faaborg Golfklub
Igen i år var der stor tilslutning til årets Pinsemorgen Turnering.
80 deltagere have tilmeldt sig turneringen, og om det var vejrudsigten, der havde lokket så mange tidligt op Pinse søndag,
vides ikke, men alle fremmødte var klar til at yde deres bedste i det flotte vejr.
Dagen startede kl. 7.00 med morgenkaffe for alle deltagere og kl. 8.30 blev turneringen skudt i gang.
Turneringen blev afviklet som en foursome parturnering – der var hård kamp om de øverste pladser, og det var nogle af klubbens talentfulde juniorer, der besatte de 2 øverste pladser.
Vinderne, juniorerne Anders Lassen og Jeppe Andkær Pedersen var dog i en klasse for sig – de vandt turneringen med 40 stablefordpoint.
På de efterfølgende pladser fulgte hhv. Nicolaj Urban Pedersen og Lasse Urban Pedersen med 37 stablefordpoint og Ingelise og Arne Rasmussen med 36 stablefordpoint.