Dalkildegaards Alle 1, 5600 Faaborg

Har du nogle spørgsmål, så ring.

Telefon: 62 61 77 43

Formålsbeskrivelse for Juniorafdelingen

Formål:

Juniorafdelingen i Faaborg Golf Klub har til formål at udbrede golfspillet til kommunens børn og unge.

Værdisæt:

For alle involverede, det vil sige børn og unge, forældre, ledere og træner agerer vi ud fra følgende værdier:

Respekt og rummelighed: - Vi taler pænt til og med hinanden.

- Vi giver hinanden plads til at dyrke spillet, uanset niveau og ambitioner.

- Vi holder spillets traditioner i hævd, og spiller spillet i henhold til regler og etikette.

- Vi har plads til ALLE.

Målsætning:

Målsætningen for juniorudvalgets arbejde er at skabe et såkaldt ”RUS-miljø”. ”RUS-miljø” er et begreb skabt i samarbejde mellem DGU og PGA Danmark, der står for:

Relationer: Udvikle eksisterende relationer og skabe nye

Udvikling: Udvikle sig både personligt og sportsligt

Sjov: Det skal være SJOVT at spille golf i Faaborg Golf Klub!

Gennem etablering at et ”RUS-miljø” i FGK er det målsætningen at øge tilgangen af juniorer og fastholde eksisterende juniorer i klubben.

For at skabe et aktivt og dynamisk juniormiljø, er det vigtigt at forældre bakker op både om træningen og de aktiviteter der afholdes.

Juniorudvalg:

Juniorudvalget i Faaborg Golf Klub er myndigheden i forhold til juniorarbejdet. Udvalget refererer til Faaborg Golf Klubs bestyrelse.

Udvalget er sammensat som følger:

Formand (Bestyrelsesrepræsentant)

Træner

3-5 menige medlemmer

X-antal juniorhjælpere

Udvalget afholder møder efter behov, dog mindst 6 gange årligt.

Det er udvalget overordnet lægger strukturen for juniorarbejdet, samt planlægger og gennemfører diverse aktiviteter for klubbens juniorer. Udvalget er beslutningsdygtigt inden for rammerne af det økonomiske råderum fastsat af FGK’s bestyrelse.

Træning og træningskoncepter fastlægges i samarbejde mellem udvalget og klubben træner.

Krav til banetilladelse for juniorer:

Hensigten med juniortræningen er, så hurtigt som det er den enkelte junior muligt, at opnå ”banetilladelse” til den store bane, således at man også kan deltage i turneringer, både i og uden for klubben.

For at opnå ”banetilladelse” skal følgende krav være opfyldt:

Slagprøve:

Lange slag: 6 ud af 10 slag skal slås hhv. 50 meter for piger og 75 meter for drenge

Indspil: 6 ud af 10 slag slået på green fra 25 meters afstand

Bunkerslag: 6 ud af 10 slag slået op af bunkeren

Puttning: 18 huller på puttinggreen skal spilles i max 45 slag.

Slagprøven kan erlægges sammen med enten træner eller juniorleder, og ”scorekortet” lægges underskrevet i juniorudvalgets kasse.

Regelprøve:

Alle juniorer skal gennemføre DGU’s regelprøve på​http://www.golf.dk/regelprove. Prøven er en ”multiple choice” prøve med 20 spørgsmål, hvor man efter hver gennemført besvarelse, får gentaget eventuelle forkerte svar, indtil alle spørgsmål er besvaret korrekt. Prøven må meget gerne tages sammen med forældre, bedsteforældre eller andre.

Som hjælp til regelstoffet udleveres en regelbog i ”børnevenligt sprog”.

Når alle 20 spørgsmål er korrekt besvaret, afkrydses der at ”Prøven er en del af regelundervisning” og man udfylder derefter navn og klub, hvorefter klubben vil blive direkte informeret om, at regelprøven er bestået.

Par-3 bane:

Sammen med træneren, en juniorleder eller en registreret handicapspiller skal​3 runder​på Par-3 banen spilles fra handicap 54 i​mindst 36 point​(3 slag ekstra per hul = 6 slag per hul i gennemsnit).

Scorekortet underskrives både af spiller og markør og lægges i juniorudvalgets kasse.

”Intermediate bane”:

Når ovenstående krav er opfyldt kan man komme på ”Intermediate banen”, der er en forkortet udgave af den store bane, markeret med sorte teestedsmarkeringer. For at runden er ”tællende” skal junioren være ledsaget af enten træneren, en juniorleder eller en registreret handicapspiller.

Som ny på ”Intermediate banen” starter man men handicap 72, dvs. 4 ekstra slag per hul i forhold til hullets par (idealscore). Spiller man 9 huller på ”Intermediate banen” og opnår 18 stableford point eller mere, reguleres man -1,0 i handicap per point man er bedre end 18 (Ex. spilles 9 huller i 24 point fra Hcp 72. Det nye handicap bliver således 66). Efter runder underskrives scorekortet og lægges i juniorudvalgets kasse.

Når man har opnået handicap 54 overgår man til at spille den store bane, på lige for og efter samme regler som alle andre (teesteder, regulering mv.).

​​

Træningskoncept:
For nye juniorer vil der være én ugentlig træning, hvor der bliver undervist i grundlæggende færdigheder, både teknisk og teoretisk. Træningen foregår sammen med træneren i samarbejde med én eller flere juniorhjælpere, og har til formål at gøre den enkelte junior i stand til at opfylde kravene for at opnå banetilladelse. Undervisningen vil primært foregå som holdundervisning, med tid til den enkelte.
Alle juniorer er velkomne, ligesom man også altid er velkommen til at tage en ven, veninde, klassekammerat eller andre med til træning.
For alle ”etablerede” juniorer indføres der i 2016 indføres et Individuelt Trænings Koncept (herefter ITK). Alle juniorer gennemgår først på sæsonen, eller når der er opnået banetilladelse, en screening hos træneren, der afdækker den enkeltes færdigheder i forhold til alder og niveau, og som danner grundlag for en individuel træningsplan. Træningsplanen evalueres minimum 2 gange i løbet af sæsonen, for at sikre fortsat udvikling.
Træningen bliver herefter baseret på individuel træning, som der er mulighed for at få to gange ugentligt. Træningen kræver at man senest på træningsdagen kl. 12.00 har tilkendegivet at man kommer til træning, og at man dermed ønsker at få undervisning i henhold til sin træningsplan. Tilmelding skal ske via holdsport.dk. der er et gratis planlægningsværktøj med både PC og telefon-platform. Her tilmelder man sig (sit barn) som ”Spiller” og føjer sig til gruppen FGK Junior. Her kan man både få et overblik over hvornår der er træning, samt tilkendegive om man deltager i den pågældende træning.
Træneren har således mulighed for at planlægge træningstiden, målrettet på de faktiske deltagere og i henhold til de pågældendes træningsplaner. Det er muligt at møde op til træning uden tilmelding, men man vil i givet fald kun modtage træning, såfremt at der er tid hertil.
Juniormatch:
Der afholdes en ugentlig juniormatch, hvor det er muligt for alle juniorer at komme ud og spille en runde golf, enten på Par-3 banen, ”Intermediate banen” eller den store bane, afhængigt af niveau.
På den store bane vil juniormatchen delvist foregå sammen med spillere for eliteafdelingen.
De nærmere propositioner vil være at finde på juniorernes opslagstavle i klubhuset.

​​ Faaborg Golf Klub

Januar 2016

Kontakt din ​Golfklub i dag

Faaborg Golfklub

Dalkildegaards Alle 1

5600 Faaborg

Telefon: 62 61 77 43

E-mail: faaborggolfklub@sport.dk

web-master: keld@faabva.dk​

CVR: 15443049

Faaborg Golfklub
Dalkildegaards Alle 1
5600 Faaborg